En æra er slut!

Nu har jeg gjort det! Det, som jeg aldrig troede, jeg kunne få mig selv til: jeg har solgt familiens elskede sommerhus! En æra på knapt 15 år er nu slut!
Beslutningen har været længe undervejs, men efterhånden var det rigtig svært at nå at holde 2 huse og 2 haver samtidig med alle de andre aktiviteter, vi også gerne ville deltage i.
Da jeg i sin tid købte sommerhuset, boede jeg i lejlighed og kombinationen med lejlighed i byen og sommerhus på landet var ideel. Hele familien – børn, svigerbørn og børnebørn – har haft så mange dejlige timer dernede, og måske derfor var det ekstra svært at sige farvel. Men jeg fik gjort det – godt nok i mange tårer – men jeg håber, at den nye familie vil få ligeså mange gode minder, som vi har haft.
Og minderne – ja, dem har vi jo altid med os i vores hjerter.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *