Et aktivt liv

 

Seniorlivet er nu en realitet – i hvert fald for mig. Det har fået mig til at gøre mange overvejelser om min fremtidige tilværelse. Selvom en stor familie med mange børnebørn sagtens kan holde mig beskæftiget, skal der også noget andet til at udfylde tilværelsen.

Men behøver man at sidde i diverse bestyrelser, gå til stavgang, rejse flere gange årligt og spille golf med de andre ”arbejdsfrie”? Efter et laaaangt arbejdsliv med store opgaver og i det hele taget at få tilværelsen med arbejde og familie til at hænge sammen synes jeg, at et velfortjent hvil er på sin plads!

Forleden sad jeg og filosoferede over mit ”nyt” liv, hvor ingen i princippet ”ejer” min tid. Jeg lavede et par små regnestykker:

  • Jeg har arbejdet fuld tid siden jeg var 16 år, dvs i 45 år, kun afbrudt af
  • Barselsorlov 3 gange: 2 x 14 uger og 1 x 24 uger
  • Jeg har haft hjemmeboende børn i sammenlagt 24 år!
  • Jeg har holdt ca. 54 børnefødselsdage….. og nydt hver eneste af dem!

Men nu nyder jeg min ny vundne frihed og at jeg frit kan vælge, hvad jeg vil bruge min tid til. Er endnu ikke nået til en dag, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal foretage mig. Jeg har så mange projekter og ideer, jeg skal have klaret. Indimellem får jeg dårlig samvittighed over min ”frihed” og det faktum, at man dybest set nu er en del af ”ældrebyrden”. Frygteligt udtryk, men jeg må jo trøste mig selv med, at mange års betalt skat og egen pensionsopsparing er med til at finansiere min tilværelse.

Alle vil gerne være ældre, men ingen vil være gammel !

20160915_123449

 

Et strejf af lykke

smiley-1041796_640

Vi danskere er et af de lykkeligste folk, viser en ny stor undersøgelse…..

Lykken er nok det mest jagede, det mest omtalte fænomen – i disse år. Alle jagter lykken og der bliver udgivet et utal af bøger, hvor man forsøger sig med ”opskriften” på lykke. Nu vil jeg ikke stille mig op i rækken af profeter, der mener at vide, hvordan den skal findes. Men måske skal den slet ikke findes i en bog … Jeg har min egen teori om lykken: Den skal findes inden i dig selv!

Nu er vi jo i Danmark, så man tør jo næsten ikke sige det, men: Jeg er et lykkeligt menneske!

Læs resten

At miste sin identitet…..

For mange af os er vores identitet dybt forankret i vores job – vores arbejde. Hvad sker der så med os, når vi – af den ene eller anden grund – ikke mere har et arbejde?

De, som har fulgt min blog, ved, at jeg stoppede mit job sidste år. Det havde i mange år været mit store ønske at gå på efterløn, når jeg havde mulighed for det og hellige mig nogle – set med mine øjne – mere værdifulde sysler.

Jeg har nu haft godt 1 år uden arbejde og må sande, at jeg- et eller andet sted – føler, at jeg har mistet min identitet, selvom jeg havde forsvoret, at det ville ske. Har altid set mig selv som meget mere end den fine titel, jeg havde. Jeg er også hustru, mor, farmor, mormor, datter og veninde. For hvad er man så, når man nu ikke mere har det store ansvar og det fine job?

Jeg har ikke på noget tidspunkt savnet jobbet; det drænede mig for al min energi og foretagsomhed, men det kom bag på mig, at jeg trods alt følte mig som ”ingenting” i en lang periode. Jeg har ikke savnet alt det, der hører med lederjobbet, men jeg har savnet at være en ”en del af et hold”!

Heldigvis er jeg nu kommet på sporet igen; jeg har fundet værdien en masse andre gøremål: jeg er blevet en bedre kone (tror jeg!), en bedre veninde og ikke mindst en mere nærværende farmor/mormor. Det har været vigtigt for mig at få en ny identitet, der føles meningsfuld og som kan få mig til at ”rette ryggen”. Jeg er ikke i mål med det projekt endnu, men er godt på vej.

Det vigtigste er dog, at jeg er meget glad for mit ”nye liv” ….

 

 

Jeg er blevet “læsetante”!

En dag, hvor jeg sad og læste i vores lokalavis, faldt jeg over en artikel om et nyt projekt i Vallensbæk kommune: læsetanter!

Det fik mig straks til at starte søgemaskinen, og jeg fandt frem til, at man i 2014 startede et pilotprojekt, hvor en række frivillige kommer en gang om ugen og læser for 2.klasses eleverne, og derved giver dem et lille pusterum/frikvarter fra den almindelige undervisning. Fantastisk projekt, som jeg fik lyst til at høre mere om.

Det har jeg så undersøgt, og det viser sig, at der godt nok er rift om at blive ”tante”, men det lykkedes mig da at få en plads i korpset, så nu er jeg officielt læsetante…

De er nogle hyggelige stunder, jeg har sammen med børnene, og jeg glæder mig hver gang til vores time.

20150930_111458