At være forælder for sin forælder

Som så mange andre seniorer har jeg også en forælder, som jeg skal tage mig af.  Hun har klaret sig selv i mange år, men er nu på et – i øvrigt fantastisk – plejecenter, hvor hun har sin egen lejlighed.  Min mor er hverken dement eller handicappet, men ”bare” gammel med hvad deraf følger af skavanker. Bl.a. hører hun meget dårligt, og nægter at bruge høreapparaterne, som hun har fået. Hun har meldt sig ud af alle sociale sammenhænge, så der er kun mig til at lytte på hendes enorme utilfredshed med alting. Selvom jeg hjælper hende med alt hvad jeg kan, så er det bare aldrig nok.

Efter endnu et deprimerende besøg hos hende forleden slog det mig, hvor meget jeg savner en mor at kunne snakke med om helt almindelige ting. Savner at hun deltager i mit liv. Jeg er nødvendig en praktisk foranstaltning, der klarer økonomi, kontakt med læger, kommunen m.m. Jeg fungerer som hendes ”forælder” og ikke som hendes datter. Og det er ind imellem ret hårdt…

Jeg ved selvfølgelig godt, at mange har det endnu værre, hvis deres pårørende bliver ramt af demens-sygdomme, men lige den dag – tja, der fik jeg lidt ondt af mig selv…..

hands-699486_640

Travlhed gør dig syg!

quotes-933816_1280

I dagens avis læser jeg om et  ”Opsigtsvækkende forskningsresultat” netop offentliggjort af Københavns Universitet (KU) og Purdue University. Den viser bl.a. at virksomheder, hvor medarbejderne fik ekstra travlt, steg sygefraværet med henholdsvis 14 og 24 % efter en længere periode med travlhed. Der blev helt stille indeni mig, da jeg læste det…..

Tankevækkende, at netop KU anser det for et markant forskningsresultat! Efter at have arbejdet på KU i adskillige år og dermed på egen krop følt det helt enorme arbejdspres, man i perioder lægger på sine medarbejdere, så synes jeg, at KU skal – om jeg så må sige – ”feje for egen dør”. Det var bestemt ikke unormalt, at man fik direktiver fra øverste sted en torsdag formiddag om at aflevere omfattende budgetmateriale den kommende mandag morgen.  En nærmest helt umulig opgave, der – når jeg gjorde opmærksom på urimeligheden – fik svaret: Døgnet har 24 timer – weekenden har 48 timer!” Jo tak – så var det jo bare at komme i gang. Og man (jeg) ville jo ikke være den eneste, som ikke formåede at aflevere materialet til tiden.

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys: Et fuldstændig urimeligt arbejdsmiljø, som også for mit vedkommende resulterede i en længere sygemelding med stress. En stress, som i dag har sat sine spor hos mig og hos en lang række af mine tidligere kolleger.

Så her taler vi vist ikke om banebrydende forskning?

 

Finn venter ikke mere…..

Måske har nogen af jer set den meget rørende video på FB om lille Finn, der døde 16. marts 2016. Han led af en sjælden leversygdom, som betød, at han skulle have en ny lever for at kunne leve videre.

Lille Finn – som stod på venteliste til ny lever – fik faktisk en ny lever, men desværre gav hans lille krop op, og Finn døde den 16. marts i år – kun 1 år og 7 mdr. gammel.

At forældrene i sådan en svær stund alligevel har valgt at ”gå ind i kampen” for organdonation, det må jeg virkelig tage hatten af for! Men hvis de på denne måde kan få bare en ”tvivler” til at melde sig som organdonor, så har det ikke været forgæves.

Og dette er vel egentlig blot mit budskab: Tag stilling!

Jeg skal ikke gøre mig til dommer, om man ønsker at være organdonor eller ej, men for din egen og din families skyld: Tag stilling!

directory-466935_640

 

Traditioner!

Jeg elsker traditioner! Lige siden jeg selv fik børn har jeg forsøgt at skabe nogle gode traditioner, som de kan bringe med sig. Mere om den en anden gang!

Af nogle gode venner har vi ”adopteret” en – synes vi selv – sjov tradition: hver fredag eftermiddag kl. 16.00 laver vi en drink og får lidt snacks, mens vi ønsker hinanden god weekend.

Fredagshygge

På dette foto er det godt nok svigersønnens ny-bryggede cider, som absolut kommer på højde med den bedste drink.

Er livet ikke skønt? Har I også nogle sjove traditioner?

 

 

Åh disse minder…..

Forleden skulle jeg finde nogle billeder af min datter fra hendes første leveår. Jeg fandt derfor de efterhånden fuldstændig glemte fotoalbum frem. I dag bruger man jo nærmest ikke papirbilleder, men udelukkende digitale fotos. Det gør jeg også selv; det er super-nemt, altid ved hånden og ingen problemer med at få sat dem i album. Men, men … der er nu noget ved at sidde med et album i hånden og lade minderne vælte frem!

Jeg blev i hvert fald helt melankolsk, men også glad helt ind i sjælen over at se de tre glade børn, der legede ”Rejsen til Amerika” på 2 opslåede drømmesenge. Ja, mere skulle der ikke til dengang.

Jeg brugte en times tid på at kigge albums og besluttede mig til, at jeg lidt oftere vil tage dem frem og glædes over den tid.

Måske har du også et album gemt et eller andet sted? Brug en times tid på at kigge det igennem – det er lige så godt som en lykkepille!

20150526_115652

Nedtællingen er startet

Jeg har taget en stor beslutning om at stoppe mit arbejdsliv. Det har i mange år fyldt alt for meget og lagt beslag på nærmest al min energi. Utallige omorganiseringer og – struktureringer har drænet mig for energi og har sammen med de aldrig svigtende ledelsesudfordringer – som det så populært hedder – ofte taget timer af min nattesøvn.

Læs resten

Lykken er at blive ældre….

Man hører så tit, at kvinder frygter at blive ældre, at kvinder ikke har lyst til at fortælle deres alder…..Sådan har jeg det ikke og jeg har aldrig haft kriser, når jeg har rundet et ”skarpt hjørne”. Mit næste hjørne bliver 60 år, og jeg glæder mig!
Jeg undrer mig over, hvorfor det for nogle kvinder er et problem, det at blive ældre? Altså når man tænker på alternativet…

Læs resten