At blive ældre….


Alle ønsker et langt liv, men ingen ønsker at blive ældre!!!

Jeg har altid brugt talemåden: Hellere blive ældre, end alternativet! Og det er stadig mit motto.

De nyeste forskningsundersøgelser viser, at 25% af aldringsprocessen skyldes genetiske forhold, resten kan man selv påvirke. Samme undersøgelse viser også, at et positivt sind i høj grad er med til at øge ens chance for et langt liv. Der er da heller ikke noget værre end sure, gamle mennesker, vel!

Men jeg må alligevel indrømme, at der langsomt sniger sig en frygt ind hos mig; ikke en frygt for at blive gammel (ældre), men en helt anden og mere ”grim” frygt, nemlig frygten for, hvordan man bliver gammel?

Jeg frygter at blive afhængig af andre, ikke at kunne klare sit hus selv, at skulle have hjælp til personlige ting. Det er for mig et skrækscenarie.

Og ikke mindst, hvis det skulle komme dertil, at mine børn ville føle sig nødsaget til at hjælpe til og til at skulle være den, der varetager kontakten til myndigheder m.m. Det ønsker jeg mig bestemt ikke.
Så derfor gør jeg alt, hvad jeg kan, for at holde mig fysisk og ikke mindst mentalt i topform.  Og så siger man jo, at ens børnebørn er med til at holde en – om ikke ung – så yngre! Og med min ”store flok” er der bestemt håb for min alderdom!

At savne!

”Hvor heldig er jeg, at jeg har noget, der gør det så svært at sige farvel”…. Et af mange kloge citater af selveste Peter Plys.

Men hvor er det rigtigt, for når jeg tænker efter, så har jeg utrolig meget – mange – der gør det så svært at sige farvel.

Jeg husker tydeligt, da jeg første gang skulle aflevere mit (første) barnebarn tilbage efter at have passet hende et par dage. Det skar i mit hjerte og jeg måtte kæmpe for ikke at græde. Hun var også ked af det, men heldigvis opfattede hendes far problemet og afledte hende, men hold da op, hvor var det svært.

Siden dengang har jeg fået en dejlig flok børnebørn, som på skift er her – nogen er her mere end andre grundet afstanden. Men hver gang – når jeg rydder deres ting væk – bliver jeg lidt trist.

Her i år har jeg også tydeligt mærket savnet …. af vores kære sommerhus! Indimellem har jeg næsten ikke kunnet tåle at høre om andres sommerhus, og jeg har ofte tænkt på de mange dejlige timer, vi har haft dernede. Og JA, jeg tog selv beslutningen om salget – og det var den rigtige beslutning – men derfor må man gerne savne, for det var også et meget svært farvel.

Men hvor er jeg dog et privilegeret menneske, at jeg har så mange, der gør det svært at sige farvel.