Jeg er blevet “læsetante”!

En dag, hvor jeg sad og læste i vores lokalavis, faldt jeg over en artikel om et nyt projekt i Vallensbæk kommune: læsetanter!

Det fik mig straks til at starte søgemaskinen, og jeg fandt frem til, at man i 2014 startede et pilotprojekt, hvor en række frivillige kommer en gang om ugen og læser for 2.klasses eleverne, og derved giver dem et lille pusterum/frikvarter fra den almindelige undervisning. Fantastisk projekt, som jeg fik lyst til at høre mere om.

Det har jeg så undersøgt, og det viser sig, at der godt nok er rift om at blive ”tante”, men det lykkedes mig da at få en plads i korpset, så nu er jeg officielt læsetante…

De er nogle hyggelige stunder, jeg har sammen med børnene, og jeg glæder mig hver gang til vores time.

20150930_111458

Flyvende farmor/mormor!

Det at være farmor og mormor giver utrolig mange glæder – og ind imellem travlhed! Men hvor er det dejligt. December bød på rigtig mange oplevelser med de kære små:

  • Tivoli-tur med barnebarn nr. 2
  • Børnehavejuleafslutning med barnebarn 1 (og 3)
  • Et par hyggeeftermiddage med mindstepigen, som nu er 4 måneder.
  • Børneteaterforestilling med barnebarn 2.

Derudover fik vi lavet kagehus, konfekt og bagt småkager.

Juleaften bød på det helt store familietræf, da alle mine børn, svigerbørn og børnebørn var samlet. Det var hyggeligt og kaotisk, som det jo uvægerligt må blive med 4 små.

Så vi var trætte – min mand og jeg – og valgte at puste ud i sommerhuset, da juleræset var overstået. Et par dage med ild i brændeovnen, et par gode bøger, gåture og ellers ingen forpligtelser. Alt i alt en dejlig december…kagehus