Karriere eller børnene?

I den seneste tid har en følelsesladet diskussion bølget i medierne, affødt af en ung mor, der havde truffet et – kontroversielt? – valg, nemlig at gå ned i tid for at kunne hente sit barn tidligere fra institution. Det udviklede sig til en til tider meget unuanceret diskussion, som jeg ikke vil kommentere.

Men jeg aner nye strømninger i horisonten blandt de unge nybagte familier: at man hellere vil vælge TID med børnene frem for en glorværdig karriere. Er det ikke fantastisk?

At høre en ung far sige, at han hellere vil have nogle årlige fridage fremfor en lønforhøjelse! At høre en ung familie prioritere på en måde, så der er plads til nedsat arbejdstid for en af parterne. Det er bare så dejligt for børnene.

Der er dog stadig en del blandt de unge børnefamilier(læs: unge mødre), som slet ikke kan forstå den prioritering. Udsagn som: ”Hvordan kan du forlade et så spændende job for at gå på nedsat tid?” eller ”tror du nogensinde, at du kommer tilbage i den branche?” Men tro mig, den investering – for det er netop den bedste investering man kan gøre – man lægger i sine børns barndom, den kan aldrig overgås af selv den flotteste karriere.

Og jeg tror på, at man bestemt ikke bliver lykkeligere af at bo på Strandvejen på 220 kvm end i en lille bungalow i en forstad! Men når man bliver gammel (!), så husker man med glæde de gode oplevelser, man havde med sine børn, og jo mere tid, man har med dem=jo flere oplevelser – læs minder – har man!

Så jeg glæder mig over den tendens, og håber at det fremover bliver nemmere for forældre at vælge den løsning.

mother-1039765_640

Finn venter ikke mere…..

Måske har nogen af jer set den meget rørende video på FB om lille Finn, der døde 16. marts 2016. Han led af en sjælden leversygdom, som betød, at han skulle have en ny lever for at kunne leve videre.

Lille Finn – som stod på venteliste til ny lever – fik faktisk en ny lever, men desværre gav hans lille krop op, og Finn døde den 16. marts i år – kun 1 år og 7 mdr. gammel.

At forældrene i sådan en svær stund alligevel har valgt at ”gå ind i kampen” for organdonation, det må jeg virkelig tage hatten af for! Men hvis de på denne måde kan få bare en ”tvivler” til at melde sig som organdonor, så har det ikke været forgæves.

Og dette er vel egentlig blot mit budskab: Tag stilling!

Jeg skal ikke gøre mig til dommer, om man ønsker at være organdonor eller ej, men for din egen og din families skyld: Tag stilling!

directory-466935_640