En lille ny….

Min ”rigdom” er fornylig blevet endnu større: et lille nyt barnebarn er kommet til verden. En smuk lille dreng er føjet til flokken, som nu er oppe på 5 + 2! Mine egne 5 børnebørn og 2 bonus. Jo, vi er i sandhed blevet en meget stor familie. Når alle er samlet er vi sådan rundt regnet 20 personer og 5 hunde.

For år tilbage gik jeg og længtes efter at få børnebørn, og nu – 5 år efter den første lille prinsesse kom til verden – har jeg sådan en dejlig flok. Jeg elsker hvert af dem højt, og til dem, som endnu ikke har fået den glæde i livet at få børnebørn, kan jeg bare sige: det er i sandhed Livets dessert! Ens hjerte er jo så forunderligt indrettet, at der altid er masser af kærlighed til endnu et lille menneske; hvert et lille barn har jo sin egen personlighed og skal elskes for det.

Og nu er der endnu flere flag på vores kalender! Ingen måned uden mindst en fødselsdag. Jeg bliver bedre og bedre til at lave lagkager !baby-256857_640

At miste sin identitet…..

For mange af os er vores identitet dybt forankret i vores job – vores arbejde. Hvad sker der så med os, når vi – af den ene eller anden grund – ikke mere har et arbejde?

De, som har fulgt min blog, ved, at jeg stoppede mit job sidste år. Det havde i mange år været mit store ønske at gå på efterløn, når jeg havde mulighed for det og hellige mig nogle – set med mine øjne – mere værdifulde sysler.

Jeg har nu haft godt 1 år uden arbejde og må sande, at jeg- et eller andet sted – føler, at jeg har mistet min identitet, selvom jeg havde forsvoret, at det ville ske. Har altid set mig selv som meget mere end den fine titel, jeg havde. Jeg er også hustru, mor, farmor, mormor, datter og veninde. For hvad er man så, når man nu ikke mere har det store ansvar og det fine job?

Jeg har ikke på noget tidspunkt savnet jobbet; det drænede mig for al min energi og foretagsomhed, men det kom bag på mig, at jeg trods alt følte mig som ”ingenting” i en lang periode. Jeg har ikke savnet alt det, der hører med lederjobbet, men jeg har savnet at være en ”en del af et hold”!

Heldigvis er jeg nu kommet på sporet igen; jeg har fundet værdien en masse andre gøremål: jeg er blevet en bedre kone (tror jeg!), en bedre veninde og ikke mindst en mere nærværende farmor/mormor. Det har været vigtigt for mig at få en ny identitet, der føles meningsfuld og som kan få mig til at ”rette ryggen”. Jeg er ikke i mål med det projekt endnu, men er godt på vej.

Det vigtigste er dog, at jeg er meget glad for mit ”nye liv” ….