Hvile, reflektion og eftertænksomhed

20140926_141829Vi har sommerhus ved en skøn fjord, hvor der er lavet en vandre-sti langs vandet. Der er den skønneste udsigt over hele fjorden, som næsten altid er ”befolket” med fiskehejrer, ænder og masser af svaner – og ingen mennesker!

Langs stien er der sat bænke op, og billedet viser det skilt, der sidder på en af de dejlige bænke. Det er ikke altid, jeg tager mig tid til at sidde på bænken, men jeg tænker altid en ekstra gang over mit liv, når jeg passerer bænken med det lille skilt!

Måske skulle man placere lignende skilte nogle flere steder – måske kunne man få flere til at stoppe op og tænke over deres liv….